Drik Mindre
 

Om Drik Mindre

Drikmindre.dk er et anderledes og lettilgængeligt tilbud om behandling af alkoholproblemer. Behandlingen består af coaching, og foregår for privatpersonernes vedkommende via telefonen og/eller skype. På den måde har man mulighed for, at være helt anonym.
Alkohol er en cellegift, og hvis man indtager det i for store mængder over lang tid, har det negative konsekvenser på helbred, familie, økonomi og arbejde. Det var den dårlige nyhed. Den gode er, at man meget hurtigt får det bedre både fysisk og psykisk, så snart man ophører med at indtage giftstoffet. Det er denne positive effekt der udnyttes i drikmindres behandlingstilbud. Her flyttes fokus fra hvor forfærdeligt det er, at have et alkoholmisbrug, til hvor fantastisk dejligt det er at være ædru eller at have kontrol over alkoholen. På den måde motiveres personen til at træffe positive valg, der hjælper ham til at fastholde allerede opnåede resultater og forsætte den gode udvikling. 
I stedet for at være afhængig af og have trang til alkohol, bliver personen afhængig af et godt liv, og får trang til en positiv fremtid.
Metoden er korttidsterapeutisk, og de fleste forløb strækker sig over 3 - 5 samtaler.
 
 
 
Susanne Hjortkær  | Tlf.: 21378434